kr. 298,00 Inkl. moms
Med denne broderibog får læseren adgang til 140 sider fyldt med farverige fotografier af broderier, skabeloner samt tekst, der beskriver og inspirerer.
Bogen er opdelt i seks hovedkapitler, hver med fokus på et bestemt sting: kædesting, tungesting, knuder, korssting, Y-sting og de helt enkle sting.
I hvert kapitel præsenteres stingene og deres variationer gennem beskrivelser, stingtegninger og billeder. Derudover indeholder bogen et kapitel med skabeloner samt et kapitel, hvor hånd- og maskinbroderi kombineres.
Broderi er et kunsthåndværk, der er i tiden, og det er let at forstå hvorfor. Det kan være smukt, sjovt, provokerende eller meditativt. “Broderi … Sting for sting for sting” giver læseren mulighed for at sætte sit eget præg på broderierne.
Bogen henvender sig både til nybegyndere, dem, der er i gang med at lære, og dem, der ønsker at genopdage broderiets glæder.